Kirkeskatberegner logo

    Kirkeskat og skattereformen 2026

    Fra 2026 har Danmark fire statslige skattetrin. Kirkeskatten ligger oven i de almindelige skatter for medlemmer af folkekirken.

    Sidst kontrolleret: 21. september 2026

    Skattereformen ændrer fra 2026 de statslige skatter fra to niveauer til fire: bundskat, mellemskat, topskat og top-topskat. Den tidligere topskat hedder nu mellemskat, mens topskat og top-topskat er nye trin. Du betaler kun den ekstra sats af den del af indkomsten, der ligger over den relevante grænse.

    De fire skattetrin i 2026

    • Bundskat: 12,01 %. Beregnes af personlig indkomst over personfradraget samt eventuel positiv nettokapitalindkomst.
    • Mellemskat: 7,5 % af personlig indkomst over 641.200 kr. efter AM-bidrag.
    • Topskat: 7,5 % af personlig indkomst over 777.900 kr. efter AM-bidrag.
    • Top-topskat: 5 % af personlig indkomst over 2.592.700 kr. efter AM-bidrag.

    Skatteloftet er ikke hele din marginalskat

    Skatteloftet for personlig indkomst er 44,57 % på mellemskattetrinnet, 52,07 % på topskattetrinnet og 57,07 % på top-topskattetrinnet. Det begrænser kombinationen af relevante stats- og kommuneskatter.

    Vigtigt: Alle tre skattelofter er eksklusive både AM-bidrag og kirkeskat. De 8 % i AM-bidrag trækkes først, og medlemmer af folkekirken betaler derefter den lokale kirkeskat oven i de øvrige indkomstskatter. Skatteloftet er derfor ikke et tal for, hvor stor en del af den sidst tjente krone du samlet afleverer.

    Hvor meget betaler jeg i alt i skat?

    Den korte model for løn er: 8 % AM-bidrag først, derefter bundskat og kommuneskat af det relevante grundlag, plus eventuel mellemskat, topskat og top-topskat. Er du medlem, kommer kirkeskatten oveni. Din faktiske gennemsnitsskat afhænger også af personfradrag, beskæftigelsesfradrag, pension, renter og andre forhold.

    Eksempel 1: 45.000 kr. om måneden

    En årsløn på 540.000 kr. bliver 496.800 kr. efter 8 % AM-bidrag. Det er under mellemskattegrænsen. Med en illustrativ kommuneskat på 25,0 % og kirkeskat på 0,9 % er marginalskatten på den sidst tjente lønkrone cirka 42,0 % uden medlemskab og 42,9 % med medlemskab. Forskellen er cirka 0,83 procentpoint, fordi kirkeskatten beregnes af beløbet efter AM-bidrag.

    Eksempel 2: 65.000 kr. om måneden

    En årsløn på 780.000 kr. bliver 717.600 kr. efter AM-bidrag og ligger derfor over mellemskattegrænsen, men under topskattegrænsen. Med samme illustrative lokale satser er marginalskatten cirka 48,9 % uden medlemskab og 49,8 % med medlemskab. Mellemskatten på 7,5 % gælder kun indkomsten over 641.200 kr. efter AM-bidrag.

    Eksemplerne viser marginalskat og bruger afrundede lokale satser. De viser ikke den gennemsnitlige skat af hele årsindkomsten og medregner ikke virkningen af individuelle fradrag.

    Læs også

    Ofte stillede spørgsmål

    Er kirkeskat med i skatteloftet?

    Nej. Skatteloftet for personlig indkomst er opgjort uden både AM-bidrag og kirkeskat. Som medlem skal du derfor lægge kirkeskatten oven i den øvrige marginalskat.

    Hvornår betaler jeg mellemskat i 2026?

    Du betaler 7,5 procent mellemskat af den del af din personlige indkomst, der overstiger 641.200 kr. efter AM-bidrag. For ren løn svarer grænsen omtrent til 58.100 kr. om måneden før AM-bidrag, når andre indkomster og særlige forhold ses bort fra.

    Betaler jeg 52,07 procent af hele min løn, hvis jeg rammer topskatten?

    Nej. Trinsatserne gælder kun den del af indkomsten, der ligger over den enkelte grænse. Skatteloftet er desuden en marginal grænse eksklusive AM-bidrag og kirkeskat, ikke din gennemsnitlige skat af hele lønnen.

    Hvorfor afhænger min samlede skat af min kommune?

    Kommuneskatten og kirkeskatten varierer fra kommune til kommune. Fradrag, kapitalindkomst og pension kan også ændre den endelige skat, så eksemplerne på siden er illustrationer og ikke en personlig skatteberegning.

    Kilder