De juridiske krav til en fadder er at man er kristent døbt, men ikke nødvendigvis i en dansk kirke. Det er dermed ikke nødvendigt man er medlem af folkekirken. Dåben forældres eller udløber ikke, så uanset om man senere i livet vælger at melde sig ud af folkekirken, så gælder dåben stadig. Og dermed kan man stadig stå fadder, selvom man fx. bliver ateist senere i livet. Men, det er det rent juridiske. Det er anderledes med det trosmæssige.
I dag er det meget normalt at forældre vælger den eller de personer, der skal stå fadder til deres barn ud fra, hvem der er tættest knyttet til dem, hvis forældrene skulle ske at dø. Altså, hvem der kan overtage børnene, praktisk talt. Men, det er egentlig ikke det, der er den oprindelige mening med at stå fadder.
En fadder skal opdrage barnet i den kristne tro og det er også det, der bliver lagt vægt på i faddertiltalen, som er den tale, der er direkte tiltænkt fadderne under dåben:
"I forældre og faddere til dette barn (disse børn) er nu vidner på, at det (de) er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. I forældre skal oplære jeres barn i den kristne tro og bede for det, for at det må blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham. Og sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne tro. Fred være med jer!"
Så, selvom personen, man gerne vil have, der står fadder til ens barn, ikke er medlem af folkekirken, er der intet juridisk i vejen for at vedkommende gør det. Men, fadderen skal oplære barnet i den kristne tro.