Fadder

Hvis man gerne vil have et familiemedlem eller en god ven til at stå fadder for ens barn, kan det så lade sig gøre, selvom vedkommende ikke er medlem af den danske folkekirke?

Rent juridisk set

De juridiske krav til en fadder er at man er kristent døbt, men ikke nødvendigvis i en dansk kirke. Det er dermed ikke nødvendigt, at man er medlem af folkekirken. Dåben forældres eller udløber ikke, så uanset om man senere i livet vælger at melde sig ud af folkekirken, så gælder dåben stadig. Og dermed kan man stadig stå fadder, selvom man fx bliver ateist senere i livet. Men det er det rent juridiske. Det er anderledes med det trosmæssige.

Kilde: Anordning nr. 1 af 2. januar 2008 om dåb i folkekirken (§ 2 om faddere)

Betydningen af at stå fadder

I dag er det meget normalt at forældre vælger den eller de personer, der skal stå fadder til deres barn ud fra, hvem der er tættest knyttet til dem, hvis forældrene skulle dø. Altså, hvem der kan overtage børnene, praktisk talt. Men det er egentlig ikke det, der er den oprindelige mening med at stå fadder.

Hvad hvis jeg bliver spurgt, men ikke er medlem?

Det er en helt almindelig situation: En ven eller et familiemedlem spørger, om du vil stå fadder, men du har meldt dig ud af folkekirken for længe siden. Svaret er, at du roligt kan sige ja. Det eneste juridiske krav er, at du er kristent døbt. Husk bare at fortælle forældrene og præsten dit fulde navn og din dåbsstatus, så det kan føres korrekt ind i kirkebogen.

Kan man blive fadder uden at være døbt?

Nej. Dåben er en ufravigelig betingelse - en fadder skal være døbt, fordi fadderskabet netop handler om at hjælpe med at oplære barnet i den kristne tro. Vil en udøbt person alligevel have en særlig rolle i barnets liv, kan forældrene selvfølgelig udpege vedkommende som "gudmor" eller "gudfar" uden for kirkens regi - det er bare ikke et officielt fadderskab og står ikke i kirkebogen.

Fadderens rolle i praksis

Ud over det kirkelige løfte er fadderrollen i dag oftest en personlig rolle. Mange faddere er en del af barnets liv med gaver, fødselsdage og opmærksomhed - og nogle forældre skriver fadderne ind i deres testamente som værger, hvis ulykken skulle ske. Bemærk at fadderskabet i sig selv ikke giver juridisk værgeret - det kræver en særskilt bestemmelse i et testamente.

Faddertiltale

En fadder skal oplære barnet i den kristne tro, og det er også det, der bliver lagt vægt på i faddertiltalen, som er den tale, der er direkte tiltænkt fadderne under dåben:

"I forældre og faddere til dette barn (disse børn) er nu vidner på, at det (de) er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. I forældre skal oplære jeres barn i den kristne tro og bede for det, for at det må blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham. Og sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne tro. Fred være med jer!"

Så selvom den person, man gerne vil have som fadder for sit barn, ikke er medlem af folkekirken, er der intet juridisk i vejen for, at vedkommende gør det. Men fadderen skal oplære barnet i den kristne tro.

Læs også

• Er jeg medlem af folkekirken - og betaler jeg kirkeskat?
• Kirkeskat i din kommune - se satsen for alle 98 kommuner
• Udmeldelse af folkekirken - sådan gør du trin for trin
• Beregn din kirkeskat - se hvad du betaler i din kommune
• Barnedåb - kan et barn blive døbt selvom forældrene ikke er medlemmer?
• Bryllup - kan man blive gift i kirken uden at være medlem?
• Konfirmation - alternativer til kirkelig konfirmation
• Begravelse - hvordan bliver man begravet uden for folkekirken?